mandag den 31. december 2012

No. 0417 - En skøn krog i stuen

Der er flyttet et træ ind i min stue... eller rettere sagt mange lange grene, som ligner et træ. Det er en skøn grøn apotekerflaske, der holder på grenene og jeg synes det giver en stor effekt for rummet med de smukke store grene, der rager ud i rummet.

Sofa fra Bolia / Plaid fra HAY / Pude fra Ballab / Apotekerflaske fra Smukt Brugt / Maleri af Dorte Bak / Sofabord er et loppefund
Foto og styling: Dorte Bak
 
Jeg overvejer lidt om jeg skal male grenene hvide, men jeg synes vist nok, de står flottere i deres naturlige dragt. Ville du  male dem mon? 
 
 
Nu vil jeg gøre klar til at modtage vores nytårsgæster, så benytter lejligheden til nu at ønske alle en alt for herlig nytårsaften. Pas nu på jer derude, husk sikkerhedsbrillerne :-)


søndag den 30. december 2012

No. 0416 - Farvel og tak kære jul

Hermed kommer årets sidste julede indlæg fra mig. Ville lige forevige de detaljer, som I er blevet snydt for her på bloggen, men som jeg selv har sat vældigt pris på.

Den store grønne apotekerflaske fra Smukt Brugt og min farmors gamle håndmalede vase. Det lille hvide juletræ er fra Søstrene Grene.


Jeg har flyttet rundt på vores billeder og er helt glad for at for B-plakaten fra Playtype hen, hvor den får mere opmærksomhed. Maleriet, som før hang over kommoden, har nu fået plads over sofaen i stedet.

Et par hjerter af ståltråd og sorte træperler hænger på et søm.

En lille engel, som jeg elsker, fordi hun mest minder om et lille barn i nattøj. Jeg har købt hende i Søstrene Grene.


På billedet hænger guirlanden med glimmerfnug, som jeg lavede i november måned.

Julen har været god på mange måder, men jeg må tilstå at mit overskud ikke har været til at gøre alle de ting, som jeg plejer eller ønskede. Sådan er det når helbredet skrænter og en hel måned har jeg brugt på snot og host ind til videre, men (tør næsten ikke sige det højt) tror nu, at det endelig går den rigtige vej.

Tak for alle jeres søde søde kommentarer over den seneste tid. Jeg beklager, at jeg ikke er hurtig til at få svaret jer, men det er det kompromis, jeg indgår, når overskudet skal hentes ind. Det betyder ikke, at jeg ikke læser jeres kommentarer eller værdsætter dem - det gør jeg i aller højeste grad, så tak!

lørdag den 29. december 2012

No. 0415 - Hvad kan du lave med ler?

Har du lige som jeg, leget med selvhærdende ler i år, så kan det være, du ligger inde med nogle rester, som skal bruges inden det er for sent.

Her er hvad jeg har brugt mit ler til og det satser jeg på, kan gemmes til næste år.

Dukkeler rullet ud over en gammel bordløber. Jeg har revet stykkerne ud, for at lade dem være rustikke og så har jeg bukket og bøjet dem en smule før tørring. Husk at lavet hul til snoren! Jeg har brugt vokset snor fra Panduro Hobby.



Dukkeler rullet ud over blondestof og skåret til en stor stjerne. Simpelt men ret fint synes jeg selv :-)
 
Stjernen står diskret og hviler op ad væggen sammen med det lille juletræ og jeg er blevet helt glad for den, så jeg håber virkelig, at den kan bevares til næste jul.
 

 
 

Små stager. Rullet på samme måde som stjernen ovenfor, dernæst skåret og rullet rundt om en klump dekorationsler med juletræslys i.
Håber alle er ved at være klar til nytår - vi holder nytår med to par med børn og vi glæder os til god mad, vin og portvin (jeg lyder gammel ikk?!) :-)

torsdag den 27. december 2012

No. 0414 - Kaleido og Fragment

Jeg har ønsket mig Kaleido fade fra HAY i julegave, og det fik jeg! Faktisk fik jeg så mange, at det blev aftenens grin - 6 små, 1 mellem og 2 lange og det er nok lige i overkanten af, hvad jeg har behov for.

Jeg har i hvert fald valgt at beholde et lille skrig-orange til mine smykker i soveværelset. Synes det orange er så fed en kontrast til den lyserøde hylde.


Øreringene købte jeg på Finderskeepers og de er blevet mine favoritter for en periode. Er vild de de vævede triangulære former og jeg kunne uden problemer have købt alt, hvad der var. Brandet er helt nyetableret og hedder Fragment... Der er en bigcartelshop, som du kan besøge lige her  og det synes jeg, du skal gøre :-)



Jeg er tilbage på jobbet i dag og synes faktisk det er rart. Ønsker alle en dejlig dag :-)

onsdag den 26. december 2012

No. 0413 - Fik vist aldrig vist jer...

I starten af december fik jeg vist signaleret at jeg havde gang i noget med englevinger (her), men jeg fik ikke vist jer resultatet.


En lyskæde med stjerner på hænger over vores bogkasser og englevingerne har jeg bundet på en hvid sytråd. Det er ganske simpelt men med stor effekt... lige til min simple smag.


Rigtig glædelig 2. juledag :-)

tirsdag den 25. december 2012

No. 0412 - Finnsdottir

Har I aft en god aften i går alle sammen? Vi havde det skønt, en smule kaotisk på et tidspunkt, men derefter igen rigtig hyggeligt. Pigerne fik meget mere ud af julen i år og det har været virkelig sjovt at introducere konceptet for dem i år. De er vilde med juletræer, kan ikke altid lide julemanden, men nisser er ok og så er de vilde med julesmåkager.

Jeg selv har fået virkelig dejlige gaver, bl.a. et kamerastativ, så jeg kan tage billeder med lang lukkertid, som er nødvendigt her i vinter. Det har jeg nu ikke benyttet mig af på billederne her, hvor jeg blot hurtigt vil vise jer en smuk vase, som jeg fik i går. Den er smuk ikke?

Vase fra Finnsdottir / platte fra Bjørn Wiinblad / Vase vintage fra Affäer
Foto og styling: Dorte Bak


I dag forsøger vi at rydde op, sortere ud i pigernes tøj, legetøj og udstyr, men også at slappe af - indtil videre går det ikke super, for pigerne er meget optagede af "min"-humøret og søger konflikter hele tiden. Ahhh juleferie er nu en hyggelig ting :-)

mandag den 24. december 2012

No. 0411 - Best of ... julen 2012

Så er tiden kommet til at ønske jer alle en absolut glædelig og fantastisk jul. Det er også tid til at vinke pænt farvel til julens mange smukke indlæg og give plads til alt det andet smukke, der er at bloge om... og det glæder jeg mig faktisk til... jeg har SÅ mange skønne ting i mit hoved, som intet har at gøre med jul nemlig :-)

Jeg siger pænt farvel med det bedste...












 
Pas på dig derude, nyd, spis, sov og elsk :-)


søndag den 23. december 2012

No. 0410 - Ikke om jul, bare lige at...

... jeg har udskiftet shoppen med en Etzy shop. Jeg har længe været lidt utilfreds med Bigcartel, da jeg synes det er langsommeligt og ufleksibelt at lægge varer op. Desuden tror jeg der er mere at "hente" på Etzy, hvor søgeord og followers er en mulighed.

Derfor håber jeg, at I vil følge mig på Etzy fremover også - bare følg dette link til shoppen eller benyt linket, som bor i boblen ude til højre.

Efter nytår hiver jeg de resterende juleprodukter af, så de kan få en lang pause, så hvis du lige skal nå at have fingrene i grafiske julehjerter eller -træer, så er det sidste udkald. Til gengæld fifler jeg med lidt nye ting og muligheder, som forhåbentlig finder vej til shoppen inden for de første par måneder af 2013.


Rigtig glædelig jul til jer alle sammen og tak fordi I er de skønneste læsere, købere og glædesspreder, der findes.

lørdag den 22. december 2012

No. 0409 - Spiselige julepakker

Jeg har længe haft dejen til årets Finskbrød liggende i fryseren, og det er da også i sidste øjeblik, at jeg får dem bagt. Helbredet halter stadig, så vå når det, vi nu en gang når... uden stress. Det er jo heller os selv, der holder juleaften i år, så det går såmænd nok, men jeg synes alligevel de skulle bages inden jul... trods alt!

I år havde jeg lyst til at lave kagerne lidt smukkere end de traditionelle firkantede, så jeg har udstukket dem til store blomster og pakket dem sødt til en smuk servering.

Dåse i baggrunden er vintage fra Affär / Bånd fra Hay
Foto og styling: Dorte Bak
Sådan en indpakning giver da lige det der "lille ekstra", synes jeg. Jeg har fået styr på alle julegaverne og er faktisk klar til juleaften, så nu står den bare på hygge hygge og atter hygge :-)


God lørdag aften, smil!

No. 0408 - Ord på snor

Denne jul har været mindre prangende og mere stringent end tidligere. Jeg har lagt en mere ren linje ind over julepynten, både den jeg selv har produceret og den jeg får ind ad døren. Jeg er dog blevet ret glad for mit hvide træ med en mase farvesprøjt på.

Jeg synes, der lige manglede lidt, så jeg blev ultra glad, da Maya fra nunabee ville sende mig nogle af hendes smukke hjerter med ord. De fuldender træet med de flotte plexi og træplader.


Jeg synes i øvrigt det er ret fint med juleordene - nogle af dem er ikke nødvendigvis julede, så i virkeligheden kunne det jo godt være, de kunne blive hængende hele vinteren... eller hele året endda?




 

Jeg har bagt småkager i dag, dem får I et kig til i et andet indlæg... Manden min er til julefrokost, så jeg hygger selv med pigerne - vi kalder det "pigefest - far ingen adgang" :-)

fredag den 21. december 2012

No. 0407 - Ønsker jer alle en glædelig jul

Egentlig skulle vi jo nok ikke have et juletræ i år, og jeg er også godt tilfreds med det hvide pyntede træ. Men ak, for manden savnede et "rigtigt" juletræ og synes slet ikke det er blevet jul. Så jeg har taget det lille juletræ fra trappen ved hoveddøren og flyttet det ind i stuen med lidt pynt på... mon så det nu kan blive jul?


Glimmerbambier fra Norman Copenhagen / Stingray stol / Lampe fra Gubi / Kommode fra Wegner / Stage fra Ikea
Foto og styling: Dorte Bak

Jeg synes træet er så smukt og tæt, at det er synd at pynte det al for meget. Derfor nøjes jeg med små glaskugler i sølv og grå og lidt glitter på enkelte grene. Et par af min farmors vintagekulger har også fundet vej til træet, så lidt affektionsværdi er der plads til på det lille træ.



Jeg håber, at jeg når at skrive lidt mere inden jul, men hvis nu jeg ikke når det, så benytter jeg nu lejligheden til at ønske jer alle en fantastisk jul og jeg vil samtidig takke for et fantastisk blog-år, opbakning, udvikling og netværk. Tak :-)

torsdag den 20. december 2012

No. 0406 - 2-årige og julestress, how to survive

Da vi fik børn, besluttede vi at indkøb ikke skulle foretages med børn, hvis der var tale om store indkøb, langvarige seancer og slet ikke i ulvetimen. Året igennem har vi en meget praktisk og struktureret tilgang til hverdagen, hvilket f.eks. frigiver tid og overskud til, at jeg kan fokusere på blog og kreativitet med god samvittighed.

Undtagelsen for reglen rammer så i december, hvor logistikken ikke hænger sammen... julegaveindkøb, flere aftaler med familie og venner, julefrokoster, juletræsfester og eget ønske om at pynte op, bage, skrive julekort m.v. I år har vi derfor forsøgt at have pigerne med på julegaveshopping, alternativt at en af os bliver hjemme med pigerne, mens den anden handler ind.

Uanset om det er første eller næste løsning, så gælder det om at kunne trække et (underholdende) trumfkort, når deres tålmodighed slipper op (eller vores egen). For tiden er der forskellige ting, der hitter lige fra HAMAperler, puslespil og dukker... som ikke lige kan hives op af tasken, når man er på farten, vel? Desuden er de vilde med digital underholdning på iPad m.v. Sidstnævnte har vi "kun" en enkelt af, så det foranlediger imidlertid lidt kampe om, hvis tur det nu er...


Derfor er det faldet i særdeles god jord, at vi er blevet tilbudt at teste den nye Sony Xperia V, som med top tunet skærm har lukket munden (på den velmenende måde!) på vores små yndlingspiger. De har været helt opslugt af film og youtube-videoer og jeg selv er mildest talt imponeret over et full-HD videokamera i en telefon og et kamera med 13 megapixels!!

Jeg tog et billede med den ved 21tiden og trods mulm og mørke, så blev billedet virkelig skarpt. Selvfølgelig ikke så godt som i dagslys hvor farverne ville komme til sin ret, men synes nu alligevel det fortjener en applaus. Min iPhone tager i hvert fald ikke så skarpe billeder kl. 21 i december måned :-)


Vi har ikke lært telefonen helt at kende endnu og da det er et andet styresystem, end vi er vant til, så skal vi lige indstille tankegangen, men det skal helt sikkert nok komme. Under alle omstændigheder, så er den det fede trumfkort at trække, når man står i kø i Bilka med skrigeballon(er), som bare vil se Gangnam Style - oh thank you, siger jeg bare!

Hvis du vil vide mere om Sony Xperia V, så smut forbi deres Facebookside her.
PS. man kan bruge touchskærmen selv i regnvejr... sejt!

tirsdag den 18. december 2012

No. 0405 - En rigtig hyggestund

Når man ikke er helt på toppen, så er det altså bare skønt med en brændeovn, en god rummelig gyngestol og lidt hjemmelavet konfekt. Ahh det har såmænd været en dejlig weekend, jeg har haft :-)


Stol Stingray / Puf fra Bolia / Plaid fra HAY / Pude fra H&M home
Foto og styling: Dorte Bak
Håber der er andre, der er så heldige at kunne varme sig ved en dejlig brændeovn - det er ren luksus, mmmm.

mandag den 17. december 2012

No. 0405 - Adventshygge og hjemmelavet lakridskonfekt

Mens helbredet stadig halter for mit vedkommende, så har vi trods alt hygget os denne weekend. Det tredje lys blev tændt i de smukke stager fra Design Letters og jeg fik lavet en lille portion konfekt.



Jeg har sjusset mig frem til fremgangsmåden med konfekthjerterne, så jeg er meget overrasket over, hvor vellykkede og lækre, de er blevet. De hvide hjerter har blød lakridskaramel inden i og en mælkechokoladebund, mens de brune hjerter har en blød midte af hindbærganache og frysetørrede hindbær på toppen.

Ellers er der the usual suspects med marcipan, nougat og masser af nødder.


I dag holder jeg en fridag sammen med søde-Morten og der skal købes julegaver og hygges. Glæder mig og alt efter hvad overskudet/helbredet tillader, så kunne det måske blive til en tidlig hentning af sveskerne med efterfølgende Tivoli-tur. Nu må vi se, hvordan dagen forløber... ellers er der jo tid endnu :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...