fredag den 31. august 2012

Shit, hvad sker der med min blog??

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der går galt, men jeg har opdateret nogle etiketter på min blog i går og nu ser bloggen sådan her ud... med gamle indlæg øverst osv. 

Jeg overvejer altså kraftigt at lave en sprit ny blog for at få renset ud i alt det bøvl, der har været efter mit navne-skifte. Nu dette rod også, øv altså.

Det gør mig vildt ked og frustreret at bloggen roder lige nu og jeg har meget lidt tid til at sætte mig og lave en masse ved den, så jeg håber altså, I vil bære over med mig.

Følger I med til en eventuel ny blog mon?

torsdag den 30. august 2012

No. 0295 - Ny vinkel fra børneværelset

Det har været længe undervejs og er på ingen måde færdigt - vi kan kalde det en midtvejsstatus :-) Men endelig er vi kommet til det sidste hjørne/væg i børneværelset. Når vi er færdige med det, tør jeg godt sige, at vi kan rykke videre til nye projekter i huset, som trænger til opmærksomheden.


Min mormors oldgamle skab er flyttet ind til pigerne, hvor jeg faktisk synes, det står rigtig godt. Skabet er lidt udskældt herhjemme, det er klodset og meget meget tungt og så passer det på ingen måde til vores øvrige stil og valg af møbler. Men jeg elsker det og det har for mig stor affektionsværdi, så det SKAL have en plads i hjemmet.

Der skal laves lidt ved det, ikke meget, men bare en smule, så det bedre passer til et børneværelse. Mere om det senere :-)



Jeg har lavet en vimpel med pigernes navne på, svarende til den, somdu kan vinde i min Give Away, og den har jeg netop hængt op på skabet også - rimelig sødt synes jeg :-)

Hvad synes I - står ikke meget godt her?

onsdag den 29. august 2012

No. 0294 - Har helt glemt at vise jer...

Tusind tak for alle de søde beskeder og kommentarer, som I altid er så søde til at efterlade hos mig. Det gør mig så ufatteligt glad at mærke jeres interesse både her på bloggen og på instagram og facebook.

Vi skal helt tilbage til juni måned, da jeg lavede dette skønne lille sæt, men jeg har aldrig fået fotograferet og vist det til jer.



Det lilla hæklede stykke er en bordløber, som jeg fandt i genbrugen sidste år for bare en femmer - der var en grim plet på i den ene ende nemlig. Jeg har klippet det grimme væk og syet det på en hvid dukkedyne og -pude og jeg synes virkelig det er blevet fint til den lille dukke-junoseng.

Jeg er desuden igang med at sy flere retrosæt til shoppen igen, der er pt. et enkelt sæt tilbage, hvis nogle af jer skulle fristes. Gå til shoppen her.


Tjek Facebook ud og husk at deltag i min Give Away lige her

Rigtig god dag derude.

tirsdag den 28. august 2012

No. 0293 - Skrid regn, jeg forbander dig

Gå nu væk regn - vi kan jo ikke li´ dig.
 
 
 
 




Og husk så lige at deltage i min Give Away også :-)

søndag den 26. august 2012

No. 0292 - Noget om interessen for blogdesign

Jeg elsker virkelig at arbejde med det grafiske layout og at skabe et lækkert miljø på skærmen.og jeg vil rigtig gerne fortsætte med at udvikle mine færdigheder. Jeg har efterhånden udskiftet mit eget layout nogle gange og ligeledes hjulpet andre på vej til nyt layout på deres blog.

Går du og drømmer om en ny header eller at tilpasse din blogs udseende, så vil jeg højst sandsynlig gerne hjælpe dig. Samarbejdet starter med en mail, hvor du skitserer for mig, hvilke tanker, du har gjort dig om din blogs identitet.

Det er både gratis og uforpligtende at spørge og vi indgår kun en aftale, hvis vi begge har en tro på, at det jeg kan levere, er det, der ønskes.

Når du sender din mail, så skriv til mig, hvilke elementer, du tænker at få tilpasset. Lad mig vide, hvis der er skrifttyper, farver, logoer osv. som du enten ønsker eller ikke ønsker. Ligeledes hvis du vil have lavet tags til sidebaren, som kan linke til dine labels, så skal jeg vide, hvor mange tags, du ønsker, og hvad de skal hedde.

Du kan her under se eksempler på noget af det, jeg har lavet. Du kan også se alle indlæg, der enten omtaler eller præsenterer mit arbejde med blogdesign, ved at klikke her.



Hvad koster det så?

Det tager ret lang tid, at hjælpe med bloglayout - jeg bruger tid på at studere din blog, din stil og jeg tænker på din målgruppe før jeg kommer med forslag til dit layout. Selve det grafiske arbejde er heller ikke noget, der bare lige er overstået på et øjeblik, fordi jeg stille store krav til det endelige resultat. Jeg foretrækker skarpe og rene kanter uden pixeleringer og den slags tager altså tid for mig.

Da jeg ikke synes, jeg kan tillade mig (overfor mig selv altså), at gøre det helt gratis, så har jeg sat nogle symbolske priser på.

Som en del af betalingen, vil jeg bede om at få mit logo på din blog, inklusiv et link til min blog. Foruden logo, så er priserne som følger:
  • Det koster 450,- kr. at få udarbejdet header. Det udmunder sig altid i 2-5 endelige headere, som du vælger ud fra og siden jeg jo har lavet dem, så får du naturligvis dem alle. Så har du muligheden for at skifte en gang i mellem.
  • Ønsker du tags til dine labels i sidebaren koster det 250,- danske Kr. for op til 5 stk. Her kan du vælge nogle ikoner til dine labels, du kan få et facebook-ikon i en sjov farve, såvel som Pinterest-ikon eller andet sjovt. Det kan også være dit profilbillede, som du vil have redigeret til f.eks. polaroid med noget tekst, hjerte eller lignende på.
Rabat! Vælger du at få lavet både header og op til 5 tags (jeg skal vide det fra starten af sanmarbejdet), så betaler du i alt 550,- danske Kr.

Vær opmærksom på, at du selv skal uploade dine nye elementer til bloggen, når de er færdige. Desuden vil jeg godt understrege, at jeg er amatør og udelukkende har min fantasi og diverse on-line-værktøjer til rådighed. Jeg kan ligeledes godt have behov for lidt længere tid til at besvare mails og til at levere arbejdet til dig, idet jeg har et "rigtigt job", som naturligvis alitd kommer i første række - jeg holder dig dog altid opdateret på tidshorisonten og er altid ærlig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig og hvem ved, måske jeg får lov at pille ved din facade på et tidspunkt - jeg håber det :-)

Dorte

lørdag den 25. august 2012

No. 0291 - En magisk lille udfordring

Denne eventyrlige lige sag er i skrivende stund på vej til en skøn lille pige.


Før sommeren lavede jeg en navneranke, som jeg sendte med posten. Desværre havde silkepapiret smittet af på et par af bogstaverne, dog ikke mere end at den var taget i brug. Derfor foreslåg jeg en lille tunika - ikke umiddelbart et fordelagtigt bytte for mig, tværtimod, men da det var en langt sjovere udfordring end at lave en identisk ranke, som familien blot ville have to af, var jeg ikke i tvivl.

Nu håber jeg den bliver modtaget godt...




Ikke mere tekst for i dag - jeg skal ud af døren, til bryllupsfest, yeahh.

Rigtig god weekend :-)

tirsdag den 21. august 2012

No. 0290 - Fra tegning til tryk

Mit hoved er inficeret med glødende neonfarver og grafiske strukturer og jeg har langt om længe været i Spektrum. Kirsten, som ejer forretningen, har givet mig en super god vejledning, hvilket har givet mig modet til at prøve processen af derhjemme - fryd!

Det er overraskende nemt at have med at gøre, i modsætning til hvad jeg havde forestillet mig.


Tegningerne lavede jeg på vores ferie og fik fotograferet dem på rammer...



Jeg er startet ud med at prøve mine tryk af på filt, som skal blive til iPad- og iPhonesleeves. Lige nu tester jeg det lige af, men så snart jeg er komet lidt længere med prøverne, så lægges de i shoppen.

Hvilke er mon jeres favoritter?





Ideerne er ikke få - min hjerne er besat af trykkerammer, motiver og farvepigmenter. Heldigvis er jeg tilmeldt endnu en workshop hos Anne Nowak i slutningen af september og jeg skal inden da have besluttet mig for, hvilke motiver og mønstre, jeg vil trykke. Det er svært at begrænse sig desværre.

Jeg er fortsat stille på bloggen, men hvis du "savner" mig, så find mig endelig på Instagram, hvor der er masser af live-aktivitet - det er hurtigere og nemmere for mig lige for tiden. Søg by_bak :-)

God nat!

fredag den 17. august 2012

No. 0289 - Optaget af strukturer

Jeg er vist lidt stille på bloggen i øjeblikket og det er jeg faktisk også i forhold til produktiviteten. I aften SKAL jeg i gang med et par hængepartier og glæder mig også til det, men jeg ligger underdrejet på jobbet (på den gode måde altså) og så er jeg mentalt i et inspirations-mode, som gør mig tænkende, udviklende, "optaget" på indadvendte måde og slet ikke produktiv.

Min største inspirationskilde for tiden er strukturer - fra gadebilledet, naturen, nærbilleder af helt almindelige ting osv. Her er et udpluk af skønne billeder, som jeg enten selv har taget eller som jeg har fundet på Pinterest.














Tænk at æstetik kan virke berusende og frigive et kæmpe boost af endorfiner!! Det gør det for mig i hvert fald - andre der har det på samme måde mon?

Jeg smutter inden længe på weekend og planlægger en masse friluftstimer med familien og med venner. Det skal blive skønt - hvis du endnu ikke har lagt lodder i puljen på min Give Away, så smut lige forbi og se om det er noget for dig... der er "retro" på :-)

Rigtig god weekend til jer, der læser med!

tirsdag den 14. august 2012

No. 0288 - Skandinaviske toner i indretningen

Denne vinkel er egentlig ret farveløs, men selvom jeg er en stor farvefan, sætter jeg virkelig pris på netop dette hjørne i vores indretning. Tror egentlig at jeg har en indvendig indretningskonflikt, fordi jeg på en og samme tid ønsker masser af skæve, retro- og loppefund og total stringent skandinavisk minimalisme. Jeg søger konstant balancen mellem de to sider :-)

Træet har et navn - jeg husker det desværre ikke. Faktisk havde jeg allerede glemt det 30 sekunder efter, jeg havde fået det at vide. Så I må ikke spørge, men det er købt sidste lørdag i en lækker blomster/interiørforretning i Charlottenlund, som hedder I rosens navn.



Potterne har jeg købt i Ikea og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde. Da de stod der på hylderne blandt alle de andre ting og sager, så de ikke rigtig ud af noget, synes jeg.

Det fine sommerfugleprint fik jeg med det seneste issue af Boligmagasinet. Fine sager synes jeg - har du også fået et print? Jeg har brugt lidt ternet tape til at fastgøre billedet i rammen.


Jeg er overbevist om at jeg ikke er den eneste, der lider af indretnings-skizofreni, fordi hvor mange er i virkeligheden så tro mod en stil, at de aldrig kommer til at lave udsving? Jeg har i øvrigt selv malet det store billede for mange mange år siden.

Flere billeder fra vores hjem findes på Facebook - god dag :-)

mandag den 13. august 2012

No. 0287 - Give Away med tema i børneværelset

Det er tid til en skøn Give Away og jeg har denne gang besluttet, at vi skal tage udgangspunkt i børneværelset. Jeg har selv haft en del fokus på børneværelset den senere tid og mangler endnu et par praktiske foranstaltninger i vores, før jeg kan sætte flueben ved det - måske der er andre derude i samme situation?

Du kan vinde et skønt vintagebillede og en vimpelranke med navn på. Nogle vil måske synes, det er lidt tøset, beklager, men sådan er mit univers nu engang :-)



Vimpelranken er lavet af lækre retrotapeter og papir og tilføjes et navn på dymo, når vinderen er fundet. Her kan I se et eksempel fra vores egen vimpel med pigernes navn på


Med ranken følger et vintagebillede med ramme. Billedet er fra de gamle PUKbøger med Christeltegninger (original bogforside) - måske I kender dem?


Jeg finder vinderen ved lodtrækning og du samler lodder sådan:
1 lod:        Skriv en kommentar under indlægget og fortæl hvilket navn, der skal stå på vimpelranken, 
                 hvis du vinder (husk mailadresse, hvis du ikke har en blog)

2 lodder:   Vær eller bliv fast læser - enten her eller på Facebook

7 lodder:   Del Give Away´en på Facebook eller på din blog. Du må gerne låne det øverste billede :-)

Du kan altså samle i alt 10 lodder ved at gøre det hele, men kommentaren er obligatorisk - ellers ved jeg jo ikke, at du deltager :-)



 Du kan se billederne "in action" på indlæg fra vores børneværelse, f.eks. dette. Sidste chance for at være med er onsdag d. 26. september kl. 20.00.

Kom frisk og glad.

onsdag den 8. august 2012

No. 0286 - Jeg vil egenetlig godt sige undskyld

Jeg vil egentlig gerne sige undskylde, men det fylder en hel del, som I kan se :-)

Er der nogen, der kender det at komme tilbage fra en skøn ferie og så bare ikke kunne finde ind til sit produktive og effektive jeg? Jeg føler mig simpelthen så sløv om aftenen, når jeg kommer hjem fra job - og hvor jeg normalt pisker rundt med stof, symaskine, pensler, hammer og alt muligt andet, så finder jeg mig selv på sofaen, klar til at gå i brædderne, når kl. er 20. Hvor er jeg blevet af?? Jeg savner mig! Dertil er min lille Anna blevet syg med lungebetændelse, hvilket jo heller ikke ligefrem hjælper på energien, vel?! :-)

Nå men i sidste uge lovede jeg jer en give away sidst på ugen - men jeg har endnu ikke kunne tage mig sammen til at få den gjort klar, så I må vente lidt endnu. Jeg kan dog løfte sløret en lille smule og sige at det bl.a. involverer et billede ligesom disse


Der er også nogle af jer, der venter på mål på noget tapet - ligesom med alt muligt andet, må jeg bare konstatere, at jeg har brug for at sløve den lidt - er det ok?

Jeg får i øvrigt så mange henvendelser på tapetet fra vores soveværelse, at jeg laver et lille serviceindlæg snart og samtidig giver lidt info om, hvordan og hvor I kan købe den rest, jeg har tilbage :-)

Jeg vil bare sige undskyld - undskyld at jeg sylter jer og er sløv. Jeg lover, at jeg nok skal finde kampformen igen og vender selvfølgelig tilbage med den skønne give away, som jeg jo faktisk glæder mig rigtig meget til at skyde igang.

Rigtig dejlig aften til jer alle.

mandag den 6. august 2012

No. 0285 - En ny pude har sneget sig ind

Min Morten synes godt nok vi har så rigeligt med puder, men det skulle alligevel ikke tage mange sekunder for mig at beslutte, at der kunne blive plads til en ny pude i sofaen, da jeg bladrede gennem det seneste katalog fra H&M. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale at kaste et blik på den sprit tilføjelse til HOMEprodukterne, nemlig børnelinien. Der er rigtig mange fede ting!

Jeg synes den gør det godt sammen med Libertypuden og den gule strikkede fra Carla Botosso.



Jeg har lagt lidt flere billeder på Facebook. Hvad lyder dommen derude - den er da ret fin ikke?

torsdag den 2. august 2012

No. 0284 - Her er jeg og mit liv

Flere og flere er gået over på instagram og det er jeg også - ligesom jeg har min Facebookside. Jeg undskylder på forhånd det lange indlæg, men da jeg bliver spurgt nogle gange, hvorfor jeg har både Facebook og blog - og nu også instagram, så har jeg egentlig også selv funderet lidt over spørgsmålet. Jeg tror, jeg er kommet frem til dette...

På bloggen lægger jeg i højere grad vægt på det æstetiske. For mig er min blog et produkt i sig selv, som jeg sætter en stor ære i at holde smuk og "ren".

Jeg har ikke et ønske eller behov for at lade andre tro, at jeg lever et perfekt liv i et perfekt hjem, hvor det aldrig roder osv. Æstetikken i sig selv er blot et rusmiddel for mig, hvorfor jeg elsker at bruge tiden på netop at få billederne til at se lækre ud. Nogle af mine favoritter fra bloggen er disse.





På Facebook er jeg bedre til at linke til alt muligt som jeg synes om og jeg deler inspiration fra både Pinterest, diverse webshops osv. Jeg deler desuden seneste indlæg via Facebook, da mange foretrækker at følge der i stedet for aktivt at skulle tilgå bloggen.

På Instagram får du i højere grad et kig ind bag facaden - instagram er min dagbog i billeder og det er både pænt såvel som upoleret, humoristisk og alt muligt andet. Mest af alt er det personligt!

På blog og Facebook viser jeg ikke mig selv frem særlig ofte, men på Instagram får I dagligt et glimt af mig, når jeg angiver dagens humør i mit outfit, sko og frisure. Desuden kan I følge med i, hvad jeg  har gang i præcis dette øjeblik osv. Se f.eks. disse eksempler...










Hvis du vil følge mig på Instagram så søg på by_bak. Du kan desuden finde mig på Facebook og Pinterest... jo jo, intet mindre! :-)

Er du selv på Instagram og må jeg følge dig, så skriv en kommentar med dit brugernavn - jeg er nemlig hooked! :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...