fredag den 29. juni 2012

No. 0273 - Weekendregn bringer blogsol

Når det regner op til weekenden, så lad os bringe solen tilbage her i blogland i stedet. Jeg bidrager med disse tilbageblik :-)









De sidste før-ferie-bestillinger er i gang med at blive færdiggjort og i dag er altså aller sidste chance for at bestille, hvis du skal nå at have noget med. Send en mail til by.bak@hotmail.com, hvis du har spørgsmål eller bestillinger.



Rigtig rigtig god weekend alle sammen!

torsdag den 28. juni 2012

No. 0272 - Organisering med dymo

Tak for alle de gode bud på hvordan vi kan upgrade vores stole ved spisebordet. Der er jo en unægtelig enighed om noget mørkt gråt eller sort og jeg er pludselig tilbøjelig til at være enig... kan godt se hvad I ser i hvert fald :-)

Nu til noget helt andet - take it or leave it, men I får et hurtigt tip til at organisere gryn m.v. på en ensartet og præsentabel måde... med dymo naturligvis!


Glaskrukkerne er fra Ilva og ret praktiske, fordi de er firkantede og fås i høj og lav. Man kan jo bruge dymo til meget, ikke?!

Vi blogges!

tirsdag den 26. juni 2012

No. 0271 - Spisestue

Et par billeder fra vores spisestue - hvis man da kan kalde den det, for det er jo ikke er særskilt rum herhjemme, men et integreret rum med stue og køkken. Måske vi skal kalde det for spiseplads i stedet?



Bordet har vi for nogle år siden fået autolakeret, fordi vi blev trætte af det træfarvede bord. Vi elsker det og har aldrig fortrudt!

Stolene fandt vi i B&W-hallerne på Amager. De fik nyt betræk, først nedrensning naturligvis, samt en gang grundig vask og olie. De trænger efterhånden til nyt betræk, så jeg er gået i tænkeboks... Jeg er jo meget til lys indretning, og som I kan se på billederne, har vi en del lyse blå og grønne pasteller i indretningen. Skal de være lyse, måske pastel lyserøde (meget lyse altså) eller lysegrå... hvad synes I?

mandag den 25. juni 2012

No. 0270 - Lag på lag projekt #2

Det er et stykke tid siden, jeg viste jer de første lag på mit igangværende "kunstprojekt". Nu er jeg jo ikke meget for at anvende termen kunst eller kunstner og har bestemt heller ikke høje tanker om mig selv i den retning... bare lige så vi har det på plads med det samme. (Se det første indlæg her).

Nå, men det har ligget stille og tiden har ikke været til det, men pludselig sidste weekend tog det fart og så nåede jeg dårligt nok at dokumentere de mange nye lag, der kom til...

facebook har jeg allerede afsløret det færdige værk, men der er jo ikke nogen der siger, at man ikke kan gå et par skridt tilbage for at dokumentere processen?

Hvid olie og pastel lyserød akryl danner grundlaget på lærredet. Udstnasede stjerner er sat i den våde maling og lidt neonsprat, som får lov at forsvinde lidt i de kommende lag

Grønne åkander med neongule strejf. På et par af åkanderne har jeg med sprittusch tegnet grafiske mønstre

En grafisk tordensky tegnet med sprittusch og pastel lyserød baggrund

Et par af åkanderne er blevet spraymalet med et dække af blondestof og har dermed fået et svagt præg af blomster

Tordenskyen har fået samme behandling med sort spray og er efterfølgende med duppet let med hvid maling, for at udjævne hårdheden let. Det giver en ret skyagtig kant

Grafiske regndråber drypper fra tordenskyen - lavet med malertaper og hvid maling

Flere grafiske regndråber i kernelæder er pålimet
Selvom jeg ikke proklamerer mig selv som upcoming kunsttalen, så har man jo lov at lege. Jeg synes, det er utrolig sjovt at arbejde med de forskellige materialer og får på en eller anden måde en forløsning. Vi er på udkig efter det rette værk til at hænge i vores stue, men indtil det rette dukker op, kan vi godt leve med dette selvgjorte kunstværk.

Er der mon andre, der lige som jeg fifler lidt med det kunsteriske? Kristina Dam har lige åbnet op for sine workshops, hvor man kan lære lidt mere om at bearbejde et lærred med diverse teknikker og materialer, så hvis du har lyst at prøve kræfter med det selv, kan jeg anbefale at læse mere om hendes workshops lige her.

PS. I dag er det sidste chance for at uploade bidrag til kunstudfordringen, så tjep tjep og god dag :-)

lørdag den 23. juni 2012

No. 0269 - DIY med Libertystof

I vores entre har vi store og små knopper i forskellige farver. Knopperne er i træ og vi har virkelig fortrudt løsningen. Det er først og fremmest upraktisk med al det forskellige overtøj, der bor i en børnefamilie, men dernæst ser det bare ikke særlig eksklusivt ud med de forskellige farver i vores ellers stringente og klassiske entre.
For at komme et af irritationsmomenterne til livs har jeg nu givet dem en make-over med Libertystof - alle undtagen en lille pink og en stor pink, som jeg synes gør sig en god figur ved siden af de nu ens knopper med Libertystof på.




Hvad siger I til det? Eksklusivt eller ej, så synes jeg i hvert fald ideen holder, det er da unikt og så er det et mere roligt udtryk. Meget mere mig! :-)


Vil du selv prøve kræfter med et lignende projekt, så anbefaler jeg at bruge en blød pensel og en mat decoupagelim. Klip en rund cirkel i stoffet og klip hakker hele vejen rundt - så er det nemt at lægge alle flapserne pænt ind på undersiden af knoppen.

God fornøjelse.

No. 0268 - Sidste chance for at bestille inden ferien


Da jeg er i den heldige situation at skulle på ferie om godt 2 uger, holder jeg pause fra bestillingsarbejdet for en periode.

Sidste chance for at bestille, hvis du skal nå at have det tilsendt inden min ferie, er fredag d. 30. juni. Hvis du er interesseret i at bestille eller har spørgsmål, så send mig gerne en mail på by.bak@hotmail.com.

Bestiller og betaler du inden da, lover jeg at have det sendt afsted inden jeg rejser. I mellemtiden er man naturligvis også velkommen til at maile, bestille og spørge, men jeg kan ikke garantere svar på mailen for i august, hvor jeg er tilbage igen.

Navnerankerne koster 30 kr. pr. bogstav + forsendelse.

Rigtig god sommer til jer alle!

No. 0267 - Boligreportage og reminder


Kun lige blevet rask og så har man hevet endnu en herlig virus til dig, skønt! Jeg har ingen stemme what so ever og er snottet i lange baner - for pokker jeg kunne godt undvære det!

I det mindste kan jeg glæde mig over skønne blomster og et hus, der står flot og opryddet. I onsdags havde jeg besøg af Mette Helena og Tia Borgschmidt, som lavede en boligreportage fra vores hjem og det skal blive spændende om de kan få solgt repportagen, så vi måske kan se vores hjem på glitrende sider!

Lige en reminder

...  om kunstudfordringen, som lakker mod sin ende. Sidste frist for at uplaode er d. 25. juni og altså lige om hjørnet.

Vi er super glade for de bidrag, som er kommet, men håber selvfølgelig på et par stykker mere. Det er virkelig skønt at få indblik i jeres tanker omkring kunst - både på højt og lavt plan og de bud, som er kommet indtil nu, er SÅ gode! ... se selv:

 

MyMinMy




Smuksakken og Bassen




My House Inspiration




Glambæk Design



More Delisious




Skal du ikke også være med og måske ende med at være den heldige vinder af 2 skønne prints fra Kristina Dam?

Ønsker jeg alle en herlig weekend.

torsdag den 21. juni 2012

No. 0266 - Køkkendetaljer og en vinder

Køkkendetaljer har jeg ikke vist meget af på bloggen, men det kan der jo rådes bod på, så her får I et par detaljer fra vores køkken. Det er nogle hurtigt knipsede billeder, så de er ikke af bedste kvalitet desværre. Mon ikke det går an? :-)




Tapetet på siden af køleskabet har jeg lige sat op - det er blot sat op med en lille klat lim i kanterne, men jeg må overveje om det skal sættes rigtigt på. Det skaber en meget god sammenhæng til lampen og samtidig er det grafiske mønster fint sammen med neondetaljerne og det grafiske lithografi.

Grundlæggende er jeg ikke helt vildt glad for vores køkken og synes det er mørkt og ufærdigt. Det er en meget lang historie som ikke skal fortælles lige nu, så I slipper for den. Kort fortalt, så må der gerne ske noget godt med det køkken og vi har endnu ikke besluttet, hvad det skal være :-)

Vinder af give away

Nu er det tid til at udnævne en vinder af min Give Away. Hjælp fra random.org og en lang optælling giver et sikker svar og vinderen er:



Katja Astrup - send mig en mail, så aftaler vi nærmere omkring navneranken :-)

Til alle jer andre vil jeg sige tak, mest af alt fordi I hjalp mig til at få grundlagt mit eksistensgrundlag påny, med nyt navn i blogland skal man lige lande igen, men jeg værdsætter jeres hjælp!

Rigtig god aften!

tirsdag den 19. juni 2012

No. 0265 - InstagrAmok

Så kom der lige endnu en last til... for pokker man er om sig efterhånden med blog, mail, Facebook, Pinterest m.v. Nu også Instagram, som dog er FANTASTISK som tidsrøver.

I disse dage har jeg stormende travlt og meget lidt tid til reel blogging, så der er det jo fantastisk med Instagram, som mere en en fotodagbog.







Du må gerne følge med, du finder mig på brugernavnet by_bak ... er der nogen der ved, om man kan genere et link direkte til ens egen profil? Hvis jeg f.eks. ville gøre det nemt for jer at finde mig :-)

lørdag den 16. juni 2012

No. 0264 - Genial siddeplads til historielæsning

Et babydynebetræk er blevet udstoppet med en voksendyne og udgør nu en genial siddeplads til aften historielæsning ... nej nej, det er da ikke rocket science, men alligevel. Alene det faktum, at vi altid kæmper med at finde fornuftig opbevaringsplads til gæstedynerne, er vel nok til at dele ideen med jer andre, ikke?!


Vi har flere babydynebetræk, som nærmest ikke er blevet brugt eller slidt og det ærgrer mig en lille smule at de bare ligger der til ingen verdens nytte - især fordi alle mine veninder får drenge, som nok ikke skal have pink æbler eller lilla cirkler og striber!


Det er da så ganske fint synes jeg - nu vil jeg bare gerne have lavet en smuk radiatorskjuler, så man ikke skal sidde og slide op de der hæslige riller konstant... kommer tid, kommer tid - de husprojekter holder vist aldrig op! Min veninde har hældt krøjerkugler i et babydynebetræk og syet det sammen - lynhurtig sækkestol/-hynde i lækkert design.

Er der andre der genanvender de skønne dynebetræk - eller klipper I alle sammen i dem til syprojekter mon?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...