søndag den 30. december 2012

No. 0416 - Farvel og tak kære jul

Hermed kommer årets sidste julede indlæg fra mig. Ville lige forevige de detaljer, som I er blevet snydt for her på bloggen, men som jeg selv har sat vældigt pris på.

Den store grønne apotekerflaske fra Smukt Brugt og min farmors gamle håndmalede vase. Det lille hvide juletræ er fra Søstrene Grene.


Jeg har flyttet rundt på vores billeder og er helt glad for at for B-plakaten fra Playtype hen, hvor den får mere opmærksomhed. Maleriet, som før hang over kommoden, har nu fået plads over sofaen i stedet.

Et par hjerter af ståltråd og sorte træperler hænger på et søm.

En lille engel, som jeg elsker, fordi hun mest minder om et lille barn i nattøj. Jeg har købt hende i Søstrene Grene.


På billedet hænger guirlanden med glimmerfnug, som jeg lavede i november måned.

Julen har været god på mange måder, men jeg må tilstå at mit overskud ikke har været til at gøre alle de ting, som jeg plejer eller ønskede. Sådan er det når helbredet skrænter og en hel måned har jeg brugt på snot og host ind til videre, men (tør næsten ikke sige det højt) tror nu, at det endelig går den rigtige vej.

Tak for alle jeres søde søde kommentarer over den seneste tid. Jeg beklager, at jeg ikke er hurtig til at få svaret jer, men det er det kompromis, jeg indgår, når overskudet skal hentes ind. Det betyder ikke, at jeg ikke læser jeres kommentarer eller værdsætter dem - det gør jeg i aller højeste grad, så tak!

3 kommentarer:

  1. Det kan være at det nye år betyder nul sygdom, mere overskud og flotte nye billeder fra dig ;0)
    Vi krydser fingrene!

    Hilsen
    CUPCAKE-STYLISTEN

    SvarSlet
  2. Vi må helt klart gå ind i det nye år med et bedre immunforsvar.... jeg synes også jeg har taget min tørn nemlig! Rigtig godt nytår : )

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig godt ud, at plakaten ikke hænger lige over kommoden. Når nu standerlampen står så fint og afbalancerer det hele. Rigtig fint og "nyt"...

    SvarSlet

Tak for skønne kommentarer - jeg prøver at besvare dem alle løbende, men vær sikker på, at jeg glæder mig over dem alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...